Refusionspolitik
Hos Critical skal du være glad for dit køb. Er du ikke det, gør vi det nemt at fortryde.
14 dages fortrydelsesret – plus forlænget returret til 30 dage
Som forbruger har du altid 14 dages fortrydelsesret efter loven, regnet fra den dag du modtager varen. Hos Critical forlænger vi det til 30 dage. Det gælder også varer købt på tilbud, til Black Friday og i pakketilbud.
Sådan fortryder du
Send en e-mail til support@critical.dk med dit ordrenummer og hvilke varer, du vil returnere. Du kan også bruge Forbrugerombudsmandens standardfortrydelsesformular, men det er ikke et krav. Herefter sender du varen retur til:
Critical
Holbergsgade 9, 1. tv
9000 Aalborg
Du betaler selv for returforsendelsen, medmindre varen er defekt, eller vi har sendt en forkert vare.
Varens stand
Du må gerne se på og prøve varen, som du ville gøre i en fysisk butik. Er varen blevet brugt ud over det, kan vi trække et beløb fra refusionen svarende til varens værdiforringelse.
Undtagelser
- Næsestrips: Af hygiejniske årsager bortfalder fortrydelsesretten, hvis forseglingen på pakken er brudt. Uåbnede pakker kan altid returneres.
- Gavekort
Refusion
Vi refunderer hele købsbeløbet – inklusive den oprindelige fragt for standardlevering – senest 14 dage efter, at vi har modtaget din besked om, at du vil fortryde. Vi kan dog vente med refusionen, til vi har modtaget varen retur. Pengene sendes tilbage til samme betalingsmiddel, som du betalte med. I praksis ser du som regel pengene inden for 5–7 hverdage.
Defekt vare eller fejl?
Du har 2 års reklamationsret efter købeloven. Er din vare defekt eller beskadiget, så skriv til support@critical.dk med et billede, så sender vi en ny eller finder en anden løsning, der passer dig.
Klagemuligheder
Har du en klage, så kontakt os først på support@critical.dk. Finder vi ikke en løsning, kan du klage til Center for Klageløsning via forbrug.dk eller Nævnenes Hus.